Den gang jeg var lille, blev jeg vaccineret med en grammofonstift.

Den gang jeg var lille, fandtes der ikke alle de elektroniske dimser, der findes i dag. Der var ingen mobiltelefoner eller computere, og der var kun 1 enkelt kanal på fjernsynet. CD’erne var ikke opfundet endnu, og når jeg ville høre musik, var det på kassette bånd i en lille båndoptager, eller i radioen. Min aller største drøm blev opfyldt, da min morfar forærede mig en grammofon, med indbygget kassette afspiller. Så kunne jeg både afspille bånd og Lp-plader. Jeg elskede min grammofon, og jeg kunne bruge lang tid på at sidde og lytte til al den fantastiske musik og alle de sjove historier, der kunne komme ud af den.

 

Jeg hørte ikke så meget musik sammen med min familie, der var larm nok i forvejen, når vi alle var samlet, var der nogen der mente. Når man så ikke har noget spændende at se på eller lytte til, så må man da bruge tiden på at snakke. Så jeg snakkede altid løs, når jeg var sammen med min familie. Jeg fortalte om mine oplevelser, og tanker og ideer. Jeg havde desuden en naturlig og sund nysgerrighed, så jeg stillede en del spørgsmål til folk omkring mig. Jeg snakkede lige så tit, jeg kunne komme til det, altså hvis jeg ikke sad og lyttede til musik på mit værelse. Jeg snakkede faktisk så meget, at jeg godt kunne køre de voksne lidt trætte. Og det var ikke så sjældent, at jeg fik at vide, ” at jeg da vist var blevet vaccineret med en grammofonstift”.

Ja, se det ved du faktisk ikke hvad betyder, hvis du ikke læser videre. Jeg vil gøre mit bedste for at forklare det. På en grammofon lægger man sin Lp plade og så drejer den rundt. For at få lyd ud af pladen, skal man føre en lille stang hen til ydersiden af den. For enden af stangen er der en stift, altså den man kalder grammofonstiften. Når stiften rører pladen, kommer der den mest fantastiske lyd ud. Det er næsten magisk, og også en smule teknisk.

M.h.t vaccinationer er det jo sådan, at de fleste børn bliver vaccineret mod forskellige sygdomme, så de kan forblive sunde og raske. Når man bliver vaccineret foregår det jo som regel med en helt almindelig nål. Men altså ikke da jeg blev vaccineret. Jeg var åbenbart blevet vaccineret med en grammofonstift. Det lød helt rigtigt i mine ører, for hvis jeg var blevet vaccineret med en stift, der kunne få plader til at spille musik og fortælle historier, så var det nok også derfor, jeg havde så meget at fortælle. Jeg var ligesom en lydmæssig gave til mine omgivelser. Hvor var de heldige, at de havde mig. Så når folk sagde til mig, ”Du er da vist blevet vaccineret med en grammofonstift”, sagde jeg stolt. ”Ja, det er jeg!”

Lige indtil den dag, jeg skulle til lægen. Jeg skulle vaccineres igen, og jeg så frem til det lille stik med stiften, For jeg var sikker på, at jeg ville have endnu mere at fortælle verden om, når det var overstået. Men jeg blev så skuffet. Da jeg skulle have vaccinen, tog lægen en helt almindelig nål frem. ”Nej hov”, sagde jeg. ”Hvor er grammofonstiften?”  Lægen forstod ikke hvad jeg snakkede om, og jeg måtte forklare ham, hvordan jeg plejede at blive vaccineret med en grammofonstift, så der kunne komme al denne her herlige lyd ud af mig. Lægen grinede, og sagde så: ” Det er bare noget de voksne, de siger, fordi du snakker for meget”. Og så stak han mig lige på den ene balle med en stor dum almindelig nål. Jeg gik fra lægen meget tavs og temmelig øm bagi. Jeg følte mig ikke så særlig lige i det øjeblik. Jeg tog min mor i hånden, og efter noget tid, kiggede jeg op på hende, og spurgte hende om det var rigtigt, at jeg talte for meget. Hun klemte min hånd, og sagde at hun elskede al lyd der kom ud af mig, og at jeg altid ville være noget særligt i hendes øjne. Så forsvandt tristheden helt, og jeg kunne mærke, at jeg igen havde en hel masse at fortælle om.