onsdag den 9. april 2014

Artikel fra lokal avisen Det grønne Område. April 2014

Fyrre fantasifulde løgnehistorier

Det meste af sit liv har kreativiteten og fantasien været Kari Olferts følgesvend. Men det var først, da hun begyndte at arbejde med børn, at de skæve historier fik vinger.

Om Kari Olfert
Karin Olfert beskriver først og fremmest sig selv som familiemenneske. Hun er gift, mor til to, bonusmor til to og bonusbedstemor. Desuden er hun uddannet pædagog og har arbejdet i en række forskellige institutioner i kommunen i løbet af de sidste 13 år. Herunder i Engelsborgskolens SFO, Børnehaven Prinsessehøj, Lærkereden og vuggestuen garantien. I øjeblikket er hun hjemmegående og bruger tiden på, at give forfatterdrømmen en chance.
Kari Olfert har levet hele sit liv i Lyngby, og hun har altid haft en god fantasi og været glad for at skrive, men det var først, da hun som 19-årig begyndte at arbejde med børn, at historierne i hendes hoved foldede sig ud og blev til skæve løgnehistorier for børn. Og det levende publikum var brændstof til historierne.
”Jeg kunne se, at børnene var begejstrede. Når man selv finder på, så har man øjenkontakt med dem, der lytter og kan se deres reaktion. Så ved man med det samme om historien er sjov eller kedelig, og alt efter reaktionerne kan man justere lidt eller tage dem i en ny retning. Hvis jeg ramte plet, så kom de som regel et par dage senere og spurgte om jeg ikke ville fortælle den igen,” fortæller Kari Olfert

Jagten på et forlag

Og succesen hos det unge publikum gav næring til drømmen om at skrive og om at udgive sine historier på et forlag. Men der er mange om buddet i branchen, og Karis henvendelser resulterede i høflige afslag. Indtil en veninde foreslog, at hun i stedet oprettede sin egen blog. Siden september har hun løbende lagt sine historier ud. Og de er blevet læst kommenteret og delt af rigtig mange. I februar måned udgav hun tre e-bøger og aktuelt kan man bestille de bedste løgnehistorier i papirform på Books on Demand.
De fleste historier starter med ”Dengang jeg var lille”.
”Sådan er der nemlig mange børn, der selv indleder deres historier. Og de kan være meget kreative, men jeg synes det er at fortælle løgnehistorier er helt ok, for det er så målrettet alt det andet de skal. Børn er sjældent alene med deres fantasi, men det er sundt, og historierne må også gerne chokere lidt. Børn vil gerne have de rene oplevelser,” siger Kari Olfert
Kari Olfert
Kari Olfert

Den første historie

Min første historie handlede om min datter, og om, hvor fantastisk hun var, Da min søn var et år kom han ud for en ulykke, hvor han blev voldsomt forbrændt og måtte på hospitalet. Det har jeg også skrevet et eventyr om. Et eventyr, der handler om at være tapper. Fantasien gør børn i stand til at forstå deres egne følelser. Jeg tror det er vigtigt, at vi som voksne også er med i det univers.
Og evnen til at fortælle en god løgnehistorie er muligvis gået i arv.
”Jeg kan huske en dag, hvor min søn kom hjem og fortalte mig, at der havde været ild og røg på legepladsen i børnehaven og at brandvæsnet var kommet. Og jeg tænkte straks, 'hvorfor er vi ikke blevet underrettet som forældre'. Men da han næsten var færdig med at fortælle om de dramatiske hændelser, så sluttede han af med et: Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Haj
Haj

Min yndlingshistorie

Hvis man spørger hende om hun selv har en favorit blandt de mange røverhistorier, så svarer hun diplomatisk, at hun er glad for dem alle sammen, men hvis hun skal fremhæve en historie, så bliver det ”Dengang jeg var lille hadede jeg at lave lektier.”
Men faktisk begynder jeg stort set altid selv at grine, når jeg skal fortælle mine historier



Uhyggelig drøm
Uhyggelig drøm
 Foreløbigt har Kari skrevet 40 Løgnehistorier. Tyve af dem er netop udgivet på bog og kan bestilles via books on demand. Historierne har mere eller mindre hold i virkeligheden og er inspireret af Karis egen barndom eller børn og venner hun har mødt gennem livet.
Er du blevet nysgerrig på at læse mere om Karis historier, så finder du et udvalg af dem på loegnehistorier.blogspot.dk
Læs også mere på http://boerneboegerkariolfert.jimdo.com/ hvor du også kan bestille bogen "Dengang jeg var lille" med Karis bedste historier.
Rummet
Rummet
Publiceret: 30. Marts 2014 11:00

Ingen kommentarer:

Send en kommentar