mandag den 31. marts 2014

Den gang jeg var lille, byggede jeg mig selv inde i et Lego tårn.

Findes der noget bedre legetøj end Lego? Ja, hvis man spørger min far, kunne han lege i timevis med en pind, en sten og et stykke snor, da han var barn. Men den gang jeg var lille, var Lego altså blevet opfundet, og jeg havde muligheden for at lege med andet end ting, man kunne finde på jorden. Og jeg var vild med Lego. Man kunne godt nok ikke få så meget forskellige slags Lego, som man kan i dag. Ja man kunne faktisk ikke en gang få grønne klodser den gang. Kun røde, blå og gule. Men det betød ikke noget, for det jeg var aller bedst til, var at bygge firkantede ting. Jeg var eminent til at bygge alle mulige slags bygninger, især tårne. Jeg var vild med at bygge tårne. Og de blev højere og højere for hver gang, jeg byggede et.



En dag, hvor jeg var alene hjemme, fik jeg en helt vildt god ide. Jeg ville bygge et Lego tårn, der var så stort, at jeg selv ville kunne være inde i det. Det ville bare blive det fedeste firkantede Lego byggeri nogensinde. Og mine forældre ville sikkert blive imponeret, når de kom hjem, og så hvad jeg havde bedrevet.
Så jeg gik i gang med at bygge mit tårn. Det behøvede ikke være så bredt, jeg skulle bare lige kunne stå inde i det, men det skulle være højt, og jeg var spændt på om jeg mon havde nok klodser.

Da jeg havde bygget i timevis, og tårnet var vokset mig over hovedet, var jeg parat til at bygge det tag, der skulle afslutte mit projekt. Men så gik det op for mig, at jeg havde begået en rigtigt dum fejl. Jeg havde bygget mig selv inde i tårnet, og nu var det så højt, at jeg ikke kunne komme ud af det igen. Jeg var lige ved at gå i panik, for lige meget, hvor begejstret jeg var for at lege med Lego, så havde jeg altså ikke lyst til at været spærret inde på den måde. Ja, så tænker du nok, at jeg da bare kunne fjerne nogen af klodserne og kravle ubesværet ud af tårnet. Men så enkelt var det ikke. For det første var ilt-mængden inden i tårnet ikke overdreven stort, så min evne til at tænke klart dalede en smule. Desuden var jeg så stolt af mit tårn, at jeg ikke nænnede at ødelægge det. Nu havde jeg også brugt så lang tid på at bygge det.

Så jeg besluttede mig for, at jeg måtte vente på, at et familiemedlem ville komme hjem, og så få mig løftet ud af tårnet. Det kunne da ikke vare så længe, inden de ville dukke op, tænkte jeg. Men jow, det kunne det. Så der stod jeg inde i mit Lego tårn og ventede på min fraværende familie. Jeg blev lidt træt og døsig af den manglende friske luft. Jeg kunne ikke holde mine øjne åbne, og havde bare brug for at kunne lægge mig lidt ned og hvile mig.

Efter at have kæmpet med ikke at falde i søvn, gled mine øjne i, og min krop gav efter for mit behov for hvile. Jeg faldt sammen og væltede sammen med mit Lego tårn ned mod gulvet. Da jeg ramte gulvet, gik tårnet fra hinanden i hundredevis af små klodser. Og jeg lå der midt i det hele. Inden jeg nåede at rejse mig op, træder min mor ind af hoveddøren og ser direkte ind i stuen på mig og min Lego ruin. Straks blev hun helt stram i hovedet. Og inden hun nåede at stille sine indkøbsposer fra sig, eller sige ordentligt hej, forklarede hun mig på en lidt for streng måde, at det ville jeg selv komme til at rydde op. Jeg fik slet ikke mulighed for at forklare, hvad der var sket, før hun marcherede ud i køkkenet for at sætte varer på plads. Jeg begyndte noget slukøret, og en anelse øm i kroppen, at samle alle klodserne op. Jeg var så skuffet over, at ingen havde noget at se mit tårn, inden det gik i stykker.

Efter noget tid, kom min mor ind til mig i stuen, nu med et noget mildere udtryk i ansigtet. Hun var ked af, at hun havde reageret alt for hurtigt. Og hun var faktisk meget taknemmelig for, at jeg nøjedes med at rode, når jeg var alene hjemme, frem for at brænde huset ned eller lege med knive og lignende. Faktisk var hun stolt af mig, og ville gerne hjælpe mig med at rydde klodserne op. Mens vi sad der midt i rodet fik jeg mulighed for at fortælle om, hvad der var sket med tårnet. Min mor grinede lidt af mig, og syntes jeg var helt vildt nuttet. Og så blev vi enige om, at alle Lego projekter, der skulle være højere end mig selv, skulle bygges sammen med hende.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar