Den gang jeg var lille, stak jeg af med et cirkus.

Den gang var lille, kunne jeg godt blive træt af min mor og far. For det meste var de okay, men de kunne også drive mig til vanvid. Jeg skulle altid rydde op på mit værelse og lave lektier, eller noget andet dumt på de mest irriterende tidspunkter.

En dag skulle vi have besøg af min mors gamle og senile onkel. Så skulle jeg selvfølgelig have orden på mit værelse, så det så pænt ud, hvilket overhovedet ikke var nødvendigt, fordi onklen også var halvblind, så han ville overhovedet ikke lægge mærke til en smule rod på mit værelse. Men min mor blev ved med at plage mig, selvom det forstyrrede mig helt vildt meget. Jeg var overbevist om, at hun var den dummeste mor nogensinde, men jeg blev jo nødt til at gøre, som hun sagde, også selvom jeg blev rigtigt godt og grundigt sur af det. Hun forventede oven i købet også, at jeg skulle sidde stille i sofaen og være artig, mens de voksne drak kaffe og spiste tørre småkager, og så skulle jeg høre på min mors onkels dødsyge historier, om den gang han var barn.
Da min mors onkel havde været på besøg i et stykke tid, var jeg i så dårligt humør, og så sur på min mor, at jeg næsten ikke kunne holde det ud længere. Jeg havde lyst til at skifte min mor ud, med en der ikke tvang mig til dumme ting. Jeg sad og stirrede ud i luften, da hun rejste sig for at lave mere kaffe, og overlod mig til onklens kedelige historier. Men onklen overraskede mig, og i stedet for at begynde at fortælle, spurgte han mig, om jeg nogensinde havde set et loppecirkus før. Det havde jeg ikke. Jeg vidste, at heste og elefanter optrådte i cirkus, men jeg havde aldrig hørt om, at lopper lavede andet, end at bide katte og hunde. Min mors gamle onkel stak hånden ned i sin lomme, og trak et styk farverigt stof op. Jeg troede først, at det var et lommetørklæde, men da jeg kiggede nærmere, kunne jeg se, at det var et lille bitte cirkus telt.

Onklen stak mig et forstørrelsesglas, og da jeg kiggede gennem det, kunne jeg se alle de små lopper i festlige kostymer, øve sig på deres cirkus numre. Det så så sjovt ud, og jeg kom til at sige lidt for højt, at jeg ville ønske jeg var en loppe, så jeg kunne stikke af med cirkusset, og på den måde blive fri for min mor og hendes dumme plagerier. ”Det kan da godt lade sig gøre”, sagde min mors gamle onkel. Han knipsede med fingrene, og med et´ var jeg forvandlet til en lille loppe i gamacher og klovnehat.

Jeg blev budt velkommen til cirkusset af alle de andre lopper, og inden jeg havde nået at se mig om, blev både telt og lopper presset sammen og ned i mors onkels bukselomme. Det var helt vildt mørkt, og jeg var klemt sammen med alle de andre cirkuslopper. Jeg spurgte dem, hvor længe vi skulle ligge sammenklemt der i bukselommen. Og så fortalte de mig, at det var meget sjældent, at de kom frem, da der åbenbart ikke var så mange, der syntes at lopper var spændende.

Min drøm om at stikke af med cirkus falmede en smule. Det var nok ikke den bedste beslutning, jeg havde truffet. Måske var det alligevel bedre at leve med min irriterende mor, end at ende mine dage sammen med en gang fladmaste gamacheklædte cirkuslopper. Faktisk kom jeg til at savne min mor bare en lille smule, og tænkte at hvis jeg fik nogensinde blev mig selv igen, så ville jeg altid høre efter, hvad hun sagde.

Jeg sad der i mørket længe, trist og uden håb, og med min klemte sidemands loppefod i øret. Men til min store glæde, blev hele loppecirkusset hevet op af lommen, og det lille telt stillet op på sofabordet. Alle lopperne sprang begejstrede op, og gik i gang med alle deres artisterier. Mors gamle senile onkel havde spurgt min søster, om hun ville se et loppecirkus, og selvom hun havde sagt, at det gad hun ikke, havde min mor sagt, at nu skulle hun være sød, og sidde pænt og se på onkels fine små lopper.

Jeg var lykkelig, jeg var fri, og jeg var stadig en loppe. Jeg hoppede op af armen på mors onkels arm, og kravlede hele vejen op til hans øre. Jeg råbte så højt. jeg kunne, at nu ville jeg altså gerne være mig selv igen, men han kunne ikke høre noget. Så kom jeg i tanke om, at lopper de bider, og jeg åbnede munden og satte tænderne i et meget gammelt og rynket øre. Min mors onkel råbte op, og klaskede mig en med sin store næve. Jeg mistede bevidstheden, og faldt besvimet om.

Da jeg senere vågnede op igen, lå jeg i min seng, og jeg var heldigvis blevet mig selv igen. Min mor kom op til mig, og satte sig ved siden af mig. Hun var nu god nok min mor. Så sagde hun, at hun skulle hilse fra sin gamle onkel og undskylde, at han havde slået mig omkuld. Det gjorde ikke noget, sagde jeg. Jeg var bare glad for at alt var som det plejede igen. Da min mor rejste sig for at gå ned i stuen, sagde hun, at nu hvor jeg var blevet frisk, kunne jeg godt kunne komme i gang med at lave mine lektier.