Den gang jeg var lille, havde jeg mange kærester.

Den gang jeg var lille, var jeg ret populær. Folk var bare vilde med mig.  Selvfølgelig var de det. Jeg var både køn og klog og charmerende. Voksne syntes, jeg var det mest vidunderlige barn, de nogensinde havde mødt. Og børnene på min vej og på min skole kæmpede for at få lov til at være min ven. På et tidspunkt begyndte jeg at få en hel del længselsfulde kærlighedsbreve. Der var mega mange, der gerne ville komme sammen med mig, og skrev sådan et” kryds ja eller nej”- kærestebrev til mig. Jeg havde fået at vide, at man kun kunne have en kæreste af gangen, så hvis jeg skulle have en´ kæreste, måtte jeg vælge en ud af de mange mulige. Men det var alt for svært at vælge. Jeg ville jo nødigt skuffe nogen. Og jeg var jo så fyldt af dejlighed, at der var nok til alle. Desuden havde jeg hørt, at det var sundt at dele. Jeg kunne slet ikke se, at der skulle være noget galt med at have flere kærester på en gang.

 

Jeg kiggede bunken af kærestebreve igennem, og måtte indse, at der var for mange, selv for en som mig. Jeg besluttede, at vælge nogle stykker af de nok hundredvis af potentielle kærester ud, så jeg kunne have en kæreste til hver dag i ugen. Jeg undlod dog at få en søndagskæreste, for der skulle jo også være tid til at charmere gamle bedsteforældre og lignende.

Det var bare skønt at have mange kærester på en gang. For de var søde på hver deres måde, og jeg kunne lave forskellige ting med dem. Jeg spillede bold med min mandagskæreste, lavede lektier med min tirsdagskæreste, byggede hule med min onsdagskæreste, klatrede i træer med min torsdagskæreste, delte slik med min fredagskæreste, og så film og læste tegneserier med min lørdagskæreste. Jeg fik tit gaver af dem, og de sagde altid en masse rare ting til mig, som gjorde, at jeg blev endnu mere overbevist om, hvor dejlig jeg var. Det kørte for mig det der kærestehalløj.

Men så skete der noget, jeg ikke lige havde forudset. En dag kom mandagskæresten, og spurgte om vi ikke kunne ses om onsdagen i stedet. Det sagde jeg jo til. Jeg var virkelig dårlig til at sige nej. Men igen, jeg så det ikke som et problem. Jeg måtte bare flytte min aftale med onsdagskæresten til om mandagen.
Det kunne bare ikke lade sig gøre. Så jeg prøvede at flytte onsdagskæresten til om torsdagen, og så torsdagskæresten til mandag, men det duede heller ikke. Jeg blev ved med at bytte rundt på dem, og til sidst kunne jeg slet ikke finde rundt i alle mine aftaler. Jeg vidste ikke, hvornår hvilken kæreste ville komme på besøg. Det var et stort rod. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg skulle organisere mig ud af det, og jeg begyndte igen at overveje om, det var upraktisk at have flere kærester på en gang. Men jeg slog det hurtigt hen. Der var alt for mange fordele til, at jeg ville droppe det.

Den næste mandag ventede jeg spændt på hvilken kæreste, der ville dukke op ved min hoveddør. Men til min store overraskelse, dukkede der ikke bare en kæreste op. Alle 6 af slagsen kom på besøg på en gang. Desværre var der ingen af dem, der kunne se situationen fra den humoristiske vinkel. De så rasende ud alle sammen. De havde lige opdaget, at de delte mig med hinanden. Jeg forstod ikke, hvorfor det kunne gøre dem sure, men de hidsede sig op, skældte ud og  hev og flåede i mig og i hinanden. Det var lige før det udviklede sig til en slåskamp.
STOP! Råbte jeg, ”der er rigeligt af mig til jer alle”. Jeg sendte dem mit mest charmerende smil, og tænkte, at nu var den ged barberet. Det var den så bare ikke. Alle mine kærester stoppede op og kiggede vredt på mig. Så vendte de sig om, og forlod mig der helt alene, ulykkelig og kæresteløs. Jeg var overrasket over, at de bare kollektivt slog op med mig på den måde. Faktisk var jeg så chokeret, at jeg var parat til at lægge al kæresteriet på hylden for evigt, men så kom jeg i tanke om, at jeg havde gemt alle kærestebrevene fra dem, jeg ikke havde været kæreste med endnu. Jeg kunne jo bare vælge nogle nye kærester. Jeg skyndte mig op på mit værelse og fandt brevene frem.

Mens jeg sad der midt i den enorme bunke af breve, blev det hele alt for meget for mig. Jeg måtte indse, at uanset hvor dejlig jeg var, så var det okay at holde det lidt for mig selv i en periode. Jeg sparkede brevene ind under sengen, og løb hen til naboen, for at spørge om deres børn kunne lege.