Den gang jeg var lille, reddede jeg min mor fra at drukne.

Den gang jeg var lille, hadede jeg ærter. Min mor elskede dem. Vi skulle altid have ærter. Friske ærter, kogte ærter, ærter i salaten, ærter til kødet, ærter til alt. Det værste var, når min mor lavede ærtesuppe. Så stillede hun en kæmpe gryde med slimet ærtesnask ind på bordet, og sagde; ”Du kan tro, det er sundt”. Det var jeg da lige glad med. Det var helt vildt ulækkert. Når min mor serverede ærter, tog det mig rigtigt lang tid at spise. Jeg prøvede at gemme dem, men min mor opdagede det altid. Og så sad jeg der, ved bordet, i uendelige tider, fordi jeg ikke måtte rejse mig, før jeg havde spist op. Det kunne godt være, at min mor for det meste var sød, men lige med det med ærterne, der var hun helt vildt langt ude.

En dag hvor min mor og jeg var alene hjemme, syntes min mor, at vi rigtigt skulle hygge os med noget dejligt mad. Jeg glædede mig. Bare mig og min mor, vi skulle sidde og have det rigtigt rart sammen ved aftensmaden. Det lød skønt. Da min mor kaldte og sagde, at nu var maden færdig, løb jeg ind til spisebordet, og hoppede glad op på min stol. Og hvad stod der, der midt på bordet? Verdens største gryde med ærtesuppe. For som min mor sagde, ”så er der også noget til i morgen”. Nej, det var bare ikke rigtigt. Her havde jeg glædet mig til at spise sammen med min mor, og så skulle vi have ærtesuppe. Det var næsten lige så slemt, som en juleaften uden gaver. Hvordan kunne hun gøre det mod mig?
Jeg prøvede at forklare min mor, at jeg ikke havde lyst til ærtesuppe, men det ville hun ikke høre på. Hun var overbevist om, at hvis jeg smagte på suppen, så ville jeg elske det. Jeg fik kvalme, og sad helt lammet på min stol, og stirrede på den kæmpe store suppegryde. Så skete der noget sært. Det så ud som om, at suppen begyndte at boble. Min mor opdagede ingenting. Hun nynnede bare, og sad der og var så lykkelig med sin suppe.

 

 

Jeg kiggede intenst på den grønne substans i gryden. Jo, den boblede, og nu så det også ud, som om den voksede. Suppen muterede rent faktisk, og der blev mere og mere af den. Til sidst flød suppen ud over grydens kant og ud på bordet. ”Nej hov”, sagde min mor, ”vi er vist kommet til at spilde lidt”. Og så rejste hun sig for at hente noget, hun kunne tørre op med. Men så gik det hurtigt. Ærtesuppen flød ud over bordet og ned på gulvet. Der var ærtesuppe alle vegne. Jeg stod i klam ærtesuppe til knæene. Og det fortsatte.  Ærtesuppen steg og steg og steg. Godt jeg havde lært at svømme, for nu var der så meget suppe i vores hus, at jeg flød rundt i det. Jeg tænkte, at mit værste mareridt var gået i opfyldelse. Så kom jeg i tanke om min mor. Jeg kunne ikke se hende. Jeg svømmede rundt i suppen og kaldte på hende, men jeg kunne ikke høre hende. Nu var der så meget suppe i vores hus, at jeg blev presset op mod loftet. Jeg vidste, jeg måtte ud af huset, hvis jeg ikke skulle drukne i det grønne stads. Jeg tog en dyb indånding og dykkede så ned i suppen. Jeg følte mig frem, for jeg kunne ikke se noget, men jeg fandt døren ud til haven og baksede med at få den åbnet. Det var svært, og jeg havde næsten ikke mere luft tilbage. Det værste, der kunne ske nu, var hvis jeg kom til at åbne munden og sluge noget af ærtesuppen. Jeg fik endelig åbnet døren, og ud flød al suppen. Vores have blev fyldt med klam, klistret ærtesnask.

Og lige der midt i det hele, lå min mor, og så helt livløs ud. Jeg skyndte mig hen til hende, og ruskede lidt i hende. ”Mor, vågn op, vågn op”, råbte jeg. Jeg var ved at blive godt bange. Tænk hvis hun var druknet i ærtesuppen. Men heldigvis gik der ikke lang tid, inden hun åbnede sine øjne, og så smilende op på mig.
Min mor rejste sig op og kiggede ud over både have og hus, der var smurt ind i ærtesuppe. Det så ud som om, suppen var holdt op med at mutere. Mor sukkede, og sagde så, at det nok ville tage noget tid, at få tørret al den suppe op. Jeg sagde, at jeg nok skulle hjælpe hende. Det tog os mange timer, før al suppen var væk. Vi var begge meget trætte, og sank sammen i sofaen. Så kiggede mor på mig og sagde: ”Kom, vi kører over efter pizza”.