Den gang jeg var lille, var jeg altid morgensur.

 Den gang jeg var lille, hadede jeg at skulle tidligt op om morgenen. Jeg ville bare sove så længe som muligt, og så ligge og vågne stille og roligt i mit eget tempo. Men sådan var det sjældent hjemme hos mig. Jeg blev altid vækket, når jeg sov allerbedst. Og ja, så blev jeg altså rigtigt godt morgensur. Min mor plejede at sige, at jeg var lige så sur som en citron. Og at det ikke var til at holde ud. Det var jeg da lige glad med. Jeg ville bare have lov til at sove.

En morgen vækkede min mor mig alt for tidligt. Jeg var lige midt i en god drøm, og så skulle jeg lige pludselig vågne og op og i gang med at tage tøj på og børste tænder. Jeg blev simpelthen så sur. Kunne jeg da ikke bare få noget morgenfred? Jeg var ikke færdig med at sove. Surheden rasede inde i mig.

Jeg gik modvilligt ud på toilettet for at børste mine tænder. Jeg havde lidt svært ved at få åbnet mine øjne. Jeg var jo ikke helt vågen, og lyset var så stærkt.  Mens jeg famlende fandt tandpastaen frem, løftede jeg forsigtigt det ene øjenlåg og kiggede ind i spejlet. Det var mærkeligt, jeg kunne ikke se mit spejlbillede. Kun en masse gult. Jeg blinkede med begge øjne, og fik nu løftet begge øjenlåg og kiggede direkte ind i spejlet.

Åh, nej! Jeg var blevet til en citron. Min mor havde jo altid sagt, at jeg var sur som en citron. Og nu var jeg altså blevet til en. Jeg blev meget hurtigt helt vågen. Hvad skulle jeg nu stille op? Det værste ville være, hvis min mor så mig. For når jeg nu var blevet forvandlet til en ægte citron, ville hun så ikke kunne holde ud at være sammen med mig?

Jeg måtte snige mig ud af huset, for at hun ikke skulle opdage mig. Jeg kom ud på gaden, og stod og så mig lidt omkring. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre nu. Jeg så hen på naboens hus. Naboens irriterende dreng havde lavet en lemonadebod. Over boden var der et kæmpe skilt, hvor der stod. ”Hjemmelavet lemonade fra rigtige citroner 2 kr. pr glas”. Hen over skiltet var der klistret et andet lille skilt, hvor der stod: ”Udsolgt”. Tænk at så mange mennesker ville købe hans klistrede citronstads, at han rent faktisk løb tør for citroner. Nå, men nu havde han altså udsolgt. Så blev jeg da i hvert fald fri for at se på hans åndssvage bod. Jeg stod lidt der på vejen og kiggede over på nabodrengens bod. Så kom han ud fra sit hus. Han så på mig og spærrede så øjnene helt vildt op. Jeg havde aldrig set ham have så store øjne før. Så løb han ind i sit hus, men kom hurtigt ud igen, med en kæmpe køkkenkniv i hånden. Var han blevet gal eller hvad? tænkte jeg. Han begyndte han at løbe hen imod mig.  Hvad havde han gang i? Så kiggede jeg ned af mig selv. Åh nej, jeg var jo en citron. Det havde jeg helt glemt. Jeg var en kæmpe stor gul citron, og nu løb han efter mig, for at skære mig i halve, presse mig og lave mig om til sin sure lemonadedrik.

Jeg begyndte at skrige, og løbe lidt rundt i cirkler. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde jo aldrig været en citron før, og jagtet af en gal lemonadedreng. Heldigvis hørte min mor mit skrigeri, og åbnede vores hoveddør for at se, hvad der foregik. Jeg løb lige ind i mit hus og gemte mig bag min mor. Hun nåede at lukke døren, lige før nabodrengen nåede at få fat i mig. Jeg rystede over hele min gule krop. Min mor gav mig et kæmpe knus. Det var dejligt. Da hun slap mig, kiggede jeg ned af mig selv, og kunne se, at jeg ikke længere var en citron. Jeg var mig igen.
Jeg fortalte stille min mor, hvad der var foregået. Og så sagde hun til mig, at jeg altid skulle komme til hende, når jeg havde brug for hjælp. Og at hun altid ville elske mig højt, uanset om jeg forvandlede mig til en citron, et æble eller en anden slags frugt.